fredag den 10. februar 2012

Mere at varme sig på

Det er også koldt for os kontorfolk - specielt mig som er meget kuldskær. Især mine håndled er blevet sarte, hvis jeg holde dem varme fryser jeg ikke så let. Jeg så på mkit NORO Kureyon Sock yarn, som var til rest efter mine uglesokker. I "Vild med garn", havde jeg set nogle fine pulsvarmere med et enkelt mønster, dem besluttede jeg at lave i NORO-garnet:


Jeg har brugt ca. 34 gram og ca. 142 m.

Da de var færdige kom jeg i tanke om et enkelt nøgle Mohair Rustik, som jeg har fået i en pakkekalender - de skulle bruges til pulsvarmere. Jeg fik lyst til spejle Rosetta pulsvarmerne og bruge garnet op.

 Jeg slog 32 m. op og strikkede først 2 pinde glat og gik derefter over til mønster: 2 vr, 14 m. med mønster fra Rosettaerne, 2 vr, 2 r, 2 vr, 2 r, 2 vr, 2 r, 2 vr, 2 r. Efter 2 gentagelser af mønstret strikkede de 8 m. bagerst i forhold til mønsteret sammen 2 og 2. På næste p stikkes de med i de 2 r og 2 vr. Efter 2 mønstre mere lukkes der af. Jeg er godt tilfreds med dem og synes der er dannet en fin trekant fra håndleddet ud mod hånden.

Jeg har brugt ca. 47 gram og ca. 73 m - altså er der 8 m tilbage :-)

Min hals er også sart, så jeg har strikket en cowl i sort Lana Grossa COOL WOOL Merino Big opskriften er fundet i ravelry og regnet om til denne strikkefasthed. Jeg slog 78 m op og strikkede 3 r, 3 vr og jeg strikkede ca. 15 cm, men det kan man jo justere.

Forbruget er 34 gram og 82 meter.

2 kommentarer:

  1. Dejlige vinter lunere du har lavet, jeg er vild med farverne på garnet og mønstrene er flotte.

    SvarSlet
  2. Noro garn er virkelig luksus, og jeg er også blevet lidt vild med det, smukke farvespil

    SvarSlet