I starten af 80'erne havde jeg mange rester og overvejede hvordan de skulle bruges. Jeg kendte nogle som hæklede bedste-/oldemorfirkanter og syede og syede sammen. Ideen var sjov, men monteringen synes jeg var lidt uoverskuelig. Så fik jeg den idé, at jeg ville ville lave en kæmpe oldemorfirkant af lutter rester, der skulle ingen regler være, farverne måtte skifte lige midt i det hele.
Men da min store firkant målte ca. 1*1 m var det for stort at sidde med og farverne fyldte for lidt. Det tænkte jeg over og besluttede, at omkranse den store firkant med små firkanter, jeg målte ud og fandt ud af at for at dække 1 side skulle jeg hækle firkanter på 49*49 cm. det var mere overskueligt, så dem hæklede jeg 12 af dem, de sidste 7 blev hæklet og de blev hæklet sammen med tæppet i 1983 og jeg fik mig et meget anvendt sengetæppe....
Jeg var meget tilfreds med tæppet og synes fungerede fint. I vindueskarmen sidder min lille niece og jeg tror det var den dag i 1983, hvor jeg blev HA.
Tæppet er blevet brugt til mange ting, her som hule i haven på en varm sommerdag - i hulen sidder Julie og det er midt i 90'erne.
Skønne minder i en flok garnrester :-) Jeg har desværre ikke mange billeder af tidligere tiders strik - så derfor tror jeg, at jeg engang vil være rigtig glad for bloggen, for tænk alt dét vi kan dokumentere her. God pinse :-)
SvarSletHvor er det flot og en god historie :)
SvarSletTak til jer begge for jeres kommentar.
SvarSletJa, det er skønne mindre i strik og en vidunderlig vinkel du lige lagde. Det er tilfældigt, hvad jeg har af billeder af tidligere tiders strik, men heldigvis har jeg taget mange billeder i årenes løb, tilfældighedernes spil gør at mit strik er på ngen af dem. Nu i disse blogtider er ret sjovt at finde dem frem og scanne dem. Jeg tror også bloggen bliver guld om en årrække, når jeg vil gå tilbage.
Hvor er det en god historie, og et meget meget fedt tæppe!!
SvarSlet