fredag den 5. april 2013

Kjolemodeller fra Canard

Jeg har i lang tid holdt øje med gode opskrifter på kjoler der går højt op i halsen/rullekrave og lange ærmer, men ikke fundet særligt mange. En dag var jeg inde på Mohair by Canards hjemmeside og fandt nogle skønne modeller: Model 322 og model 321.

De er strikket i 2-trådet mohair som består af mohair og merino-uld, jeg kender slet ikke garnet. Jeg har skrevet til firmaet om hvor jeg kan få fat i opskriften. De svarer at man kan få den hos Chanto.dk eller sommerfuglen.dk - hvis man vi se garnet og farverne kan man kontakte en af forhandlerne.

Jeg bor jo her i Aarhus, så jeg kan kun bestille fra disse på nettet, men jeg ville jo gerne se garnet.

Jeg arbejder i Silkeborg og der var nævnt 2 garnforretninger. Dem har jeg nu besøgt - den ene forhandler slet ikke garnet endnu... Den anden har ophørsudsalg, men havde lidt af den 2-trådede mohair på hylderne, men ingen opskrift. De resterende farver var ikke rigtigt mig og jeg er godt nok i tvivl om garnet, det virkede lidt får "kunstigt".. Så det virkede lidt nytteløst at købe garnet og så stadig ikke have opskriften.

Garnet koster mellem 70 og 80 kr. pr. nøgle rundt omkring, så det er jo ikke billigt. Man skal bruge 400 - 450 gram ahængigt af størrelsen.

Er der nogen, som har prøvet at strikke af det garn?? Eller har hørt om det?

Hos Sommerfuglen koster kittet 750 kr., og til den pris så skal det da være godt.

9 kommentarer:

  1. Kender desværre ikke garnet, men tænker at hvis det du har mærket på ikke føles rigtigt så er det ikke det garn du skal strikke med, selvom det er nogle flotte kjoler, måske kan du finde nogen på ravelry, som ligner? Jeg har oplevet at kunne købe en opskrift på engelsk på ravelry, hvor hvis jeg vil have den på dansk, kan den kun købes som kit

    SvarSlet
  2. Hej Susanne
    Jeg har sendt dig en mail på Ravlery.

    SvarSlet
  3. Kender ikke garnet - men modellerne ser forrygende fine ud.
    Håber du finder en rigtig god løsning.
    Tænkte på om Garnudsalg.dk mon ikke havde noget mohair ? men det løser selvfølgelige ikke problemet med opskriften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, Mona - garn skal jeg nok finde, det er opskrifterne der er problemet.

      Slet
  4. Vi har garnet i Tind i mange farver og kan få fat i opskriften. Du kunne jo overveje en tur til Vesterhavet.

    SvarSlet
  5. Jeg glemte lige at kommentere på kvaliteten. Du kan simpelthen ikke få bedre garn, der kommer kunder som har strikket trøjer af det for mange år siden og de holder endnu. Det nulrer ikke, det holder sig flot.

    SvarSlet
  6. Tak for det Bodil - ja kunne det jo være at man skulle lave en tur til Vesterhavet, jeg prøver lige i mit nærområde først ellers kører jeg gerne. Rart også at høre lidt om granet, jeg synes det var svært at vurdere, da det ligger ret stramt rullet.

    SvarSlet