onsdag den 9. februar 2011

Udsalg og tilbud

Først gik jeg på bogudsalg og købte "babystrik" af Debbie Bliss (50 kr.), ikke fordi jeg har nogen babyer at strikke til, men det er en lækker bog og fine opskrifter, og på et tidspunkt har jeg da håb om at få nogle børnebørn. Jeg kan godt nyde en lækker bog med lækre billeder. Jeg så også Sys Fredens bog med hundeopskrifter, men den købte jeg ikke, jeg har ingen hund, ingen hund at strikke til og heller intet håb om hund i fremtiden. Men det kan nu godt være at jeg køber den alligevel - til samlingen. Den var lækker nok at kigge i og det er jo sjovt nok tænkt.



I går læste jeg så Karens blog og blev inspireret til at køre forbi Netto på vej hjem, og heldigvis fik jeg også "På pinde og nåle" til 75 kr.med mange gode opskrifter og dejlig inspiration. Til dem der bor i Risskov/Egå - området, så havde de stadig flere eksemplarer i Netto på Nordlandsvej.

1 kommentar:

  1. Tak for tippet, jeg smutter forbi Nordlandsvej, for den bog vil jeg da også gerne have fingrene i :-)

    SvarSlet