mandag den 17. juni 2024

Sandcastle cardigan

 3,5 nøgler grøn Cinnie havde længe ligget helt alene og forladt. De kan ikke få nye venner for garnet er udgået.

Jamen, hvad gør man? Strikker af det.

Der er nok til en barnecardigan, så det handlede om at finde en passende opskrift. Det gik ikke særligt godt indtil Camijoknit fejrede jubilæum på sin podcast og gav rabat. Jeg købte 3 opskrifter på baby-/børnecardigans, som jeg ikke havde været opmærksom på.

Jeg valgte Sandcastle cardigan, som har et fint lacemønster på forstykkerne og gik straks i gang. For at bruge så megt garn som muligt valgte jeg størrelse 3-4 år mod str. 2 år.

Det er en fin, enkel cardigan bortset fra lacemønstret på forstykkerne.

Jeg er en af de heldige, som havde fri Grundlovsdag og jeg trængte til en stille dag med strik og det fik jeg. Jeg kom langt med min cardigan og faktisk synes jeg garnet blev brugt lidt hurtig, så var der alligevel lige ved at gå yarnchicken i den. Men så fik jeg regnet på maskeantal og længder og så kunne jeg se at der var nok garn til ærmerne.

I alt brugte jeg 145 gram grønt garn.


mandag den 10. juni 2024

Flere Sophie Scarfs

 De små halsklude er perfekte her i sommervarmen til min sarte hals. Jeg strikker dem til toppe, t-shirts og kjoler, hvis jeg ikke har tørklæder der matcher. Det samme sker når jeg selv har strikket en bluse/top, så der begynder at dukke nogen op strikket i det samme garn som toppen/t-shirten.

Jeg strikker den korte version, jeg begynder indtagning når arbejder måler 40-41 cm og til indtagningssiden lidt længere end udtagningssiden. Jeg oplever nemlig at de vokser når de bliver vasket og blokket. Jeg tager ud på hver 10. pind.

På det seneste har jeg strikket:

Til en sommerkjole og som det fremgår af billedet, er der også strikket pulsvarmere. Der er strikket i vellagret garn, 22 gram Malabrigo Sock Yarn i farve 857 Light & Love købt hos Garn10.

Til en t-shirt fra  , som jeg købte tidligere på året på Gran Canaria 27 gram Madeline Tosh merino light i farven Beach Bonfire.

Og endelig til en håndstrikket t-shirt i 28 gram Its Single fra Its Yarn i farven Rødhals - t-shirten kan ses her.


mandag den 3. juni 2024

Grys Islænder

 Man kan vel aldrig gå for tidligt i gang med julegaverne?

Det synes jeg ikke, jeg gider ikke at have blive presset fordi jeg vil have ting færdig inden jul og i tide, så de kan komme over til modtageren.

Min nevø har 2 børn og de får en strikket julegave, ligesom niecens datter.

Ved at gå i gang i god tid kan jeg også finde projekter som egner sig til mit lagergarn. Min nevø er skovtekniker og de er meget i naturen, så noget islænder-agtigt er fint. Jeg fandt "Islænder" i Susie Haumanns bog "Knit for your Kid  " og på lageret fandt jeg Navia frem og var sikker på at der var nok. Jeg lavede også lige en strikkeprøve, som jeg vaskede, så pindene var også klar. 

Garn, pinde og opskrift blev lagt i en projektpose og stillet på hylden med projekter, som er klar til brug. Der stod projektet klar et par måneder indtil jeg blev færdig med min sorte Perfect Little Cardigan. Så nyder jeg at alt er klar og jeg bare kunne strikke løs.

Jeg har strikket i Navia Duo og brugt 

107 gram af den grå farve 24
37 gram af den råhvide farve 21 

Jeg havde den med i en af mine strikkeklubber og de gyste over det "grove" uldgarn. Jeg synes det er et dejligt garn ikke mindst til en overtøjssweater som denne.
Efter den er vasket i Eucalan føles den blødere og glat.

Jeg kan heller ikke selv bruge garn som dette direkte på huden, men nyder det som sweater eller cardigan.