fredag den 19. april 2024

PLC - perfect little cardigan

Bare navnet i sig selv og Pia fra Fiftyfabulous fortalte at hun gik efter at lave en cardigan som sidder perfekt og ikke falder af skulderene. Jamen lyder det ikke godt? Det synes jeg og da jeg havde teststrikket for Pia valgte jeg denne som belønning for teststrikket.



Samtidig fik jeg lyst til at prøve det garn Pia havde strikket i, det var Yak og silke fra A knitters World.

Jeg gik igang og garnet er lækkert at strikke med. Opskriften er også fin, men da jeg ville se fjernsyn i mens jeg strikkede hentede jeg min magnettavle og fulgte nøje med på den.

Jeg havde lavet en strikkeprøve og vasket den og i følge prøven skulle jeg lidt ned i pind, så det gjorde jeg. men som jeg fik strikket kunne jeg godt at den var noget stram i nakken og sad underligt. Jeg strikkede videre.


Jeg havde valgt en størrelse, hvor man skulle bruge 3 fed, nok lidt påvirket af prisen på et fed 225 kr. pr. fed.

Da jeg for alvor indså at størrelse var for lille var jeg i gang med 1. ærme. Hvorfor er man så længe om at erkende det, man strikker og bekymrer sig?

Det oprindelige garn blev købt den 18. marts  og 27. august købte jeg 4. fed (nu til 235 kr ;-))

Så kom pojektet hen i skammekrogen, så måtte det lige vente til jeg havde lyst til at trævle op.

Det skete så 6. marts...


Jeg startede på cardiganen med mit nyindkøbte nøgle, samtidig med at jeg trævlede op og vaskede det krøllede garn.

Så strikkede jeg løs i mellem mine andre projekter og jeg blev færdig 14. april. Jeg nyder at bruge min dejligt bløde, velsiddende cardigan.

Jeg kommer til at strikke flere...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar