Datteren fandt kæresten i gymnasieklassen og da vi kunne se at det så stabilt skulle han have fødselsdags- og julegaver. Jeg spurgte datteren - bøger, cd'er og lign var udelukket da han brugte/købte disse ting elektronisk.
Heldigvis kom hun i tanke om at han elsker at gå hjemmestrikkede strømper. Jeg spurgte til farver og svaret var at det vist skulle være meget konservativt som mørkeblåt, brunt....På et tidspunkt var vi vist mange der strikkede strømper for vi fik at vide at strømpeskuffen var helt fuld.
I efteråret hvor jeg spurgte til om de manglede strikkede til børnene var svaret nej, men det kom helt forsigtigt, at nu var skuffen med de håndstrikkede strømper ved at være tom.
Der er gået mange år, så jeg spurgte til farver og mønster og må det være rester?
Det overraskende svar var at det gerne måtte være med mere spræl: "Fordi det er jo kun på sokkerne, at jeg kan have lidt spræl".
Yesss! Så slog jeg op til restesokkert, selvom det blev striber, var jeg alligevel lidt forsigtigt og holdt dem i blå farver. Jeg synes der fine og glæder mig til at se hvad han synes når han får dem.
Jeg har brugt forskellige strømpegarner, i alt 88 gram.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar