mandag den 17. juni 2024

Sandcastle cardigan

 3,5 nøgler grøn Cinnie havde længe ligget helt alene og forladt. De kan ikke få nye venner for garnet er udgået.

Jamen, hvad gør man? Strikker af det.

Der er nok til en barnecardigan, så det handlede om at finde en passende opskrift. Det gik ikke særligt godt indtil Camijoknit fejrede jubilæum på sin podcast og gav rabat. Jeg købte 3 opskrifter på baby-/børnecardigans, som jeg ikke havde været opmærksom på.

Jeg valgte Sandcastle cardigan, som har et fint lacemønster på forstykkerne og gik straks i gang. For at bruge så megt garn som muligt valgte jeg størrelse 3-4 år mod str. 2 år.

Det er en fin, enkel cardigan bortset fra lacemønstret på forstykkerne.

Jeg er en af de heldige, som havde fri Grundlovsdag og jeg trængte til en stille dag med strik og det fik jeg. Jeg kom langt med min cardigan og faktisk synes jeg garnet blev brugt lidt hurtig, så var der alligevel lige ved at gå yarnchicken i den. Men så fik jeg regnet på maskeantal og længder og så kunne jeg se at der var nok garn til ærmerne.

I alt brugte jeg 145 gram grønt garn.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar