mandag den 18. februar 2013

Uld, strik og vask

Da jeg var barn vaskede min mor alt strik i hånden, vandet blev trykket ud og det vaskede blev pakket ind i håndklæder og mere vand blev trykket ud. Da vi fik vaskemaskine fortsatte hun med dette, men begyndte også at skylle og slynge det vaskede strik i vaskemaskinen.Jeg troede at det var den bedste måde at vaske strik på.

Men jeg begyndte at ane at det måske ikke altid var sådan, både på grund af andres og mine egne erfaringer.

Jeg har oplevet tykke trøjer blive længere af håndvask - bare det at løfte dem fra badekarret til en balje for at flytte iul vaskemaskinen. Jeg er ret vild med det udtryk Supersoft har, men jeg har bøvlet med at få vasket spindeolien og lugten af det ud og jeg fik ikke den blødhed jeg hørte om. Jeg har oplevet Super Soft projekter krybe, blive lidt filtede på overfladen og vedblive at være lidt hårde og kradsende. Så hver gang jeg har været sammen med strikkere i den seneste tid har jeg udspurgt dem - hvad gør I? Hvad skal man?

Og de gode råd jeg har samlet sammen:
  • Det kan være at vaske bomuld med den temperatur der står på banderolen og det kan være 60 grader - bomuld kan nemlig blive hårdt fordi sæben ikke skylles ud.
  • Merino uld og silke-tweed må ikke strikkes på større pinde end det der anbefales på banderolen.
  • Vask på uldprogram - prøv din egen maskine af
  • Det der er "farligt for er ikke for varmt eller koldt vand - det er når det kommer fra en temperatur til en anden.
  • Put det strikkede i en strikkepose så kan man forhindre "filtningen" ved uld gnides i mod andet.
  • I torsdags var der en som sagde - jeg sætter altid min maskine på det kolde uldprogram
Jeg har lavet adskillige strikkeprøver for at finde en strikkefasthed så jeg kunne strikke Læsø (mere om det senere), og i dag besluttede jeg at de 2 strikkeprøver skal vaskes i vaskepose og på det kolde uldprogram. Inden jeg lagde dem i maskinen havde jeg tegnet dem af og efter vask har de bibeholdt deres form og størrelse. De er ikke helt tørre, men de virker mere bløde end hvad jeg hidtil har oplevet.

Jeg har også spurgt til vaskemiddel og der vaskes Super Soft med både uldvaskemiddel, hårshampoo og balsam.

Jeg har besluttet mig for fremover at vaske på det kolde uldprogram og med uldvaskemiddel.

Nu glæder jeg mig til masser af dejlige projekter i Super Soft og lignende :-)

Men det er ikke fordi jeg nu er ekspert, har du gode tips hører jeg det meget gerne :-)

8 kommentarer:

  1. Du har helt ret, det er også min erfaring.
    SuperSoft vaskes bedst på det, som på min maskine, hedder "uldhåndvask" 30 gr. Det bliver det blødest af og jeg bruger flydende uld vaskemiddel.
    Jeg har erfaring med at uldvaskemiddel i pulverform ikke altid er blevet opløst helt.

    SvarSlet
  2. Her får du mine vaskeråd til supersoft, som jeg jo også strikker en del i:
    Når det er færdigmonteret, kommer jeg det strikkede arbejde i en balje med lunkent vand, 30 grader og uldvaskemiddel, skyller det hurtigt igennem uden at tage det op af vandet. Hælder vandet fra og kommer strikkearbejdet over i vaskemaskinen, hvor det skylles igennem på et skåneskylleprogram 15 min.( min vaskemaskine er en 7 år gammel AEG)
    Derefter starter jeg et centrifugeringsprogram på 2 min. og så tager jeg det ud, og det skal tørres. Jeg lægger et lagen ud på et gulvtæppe og spænder det ud efter de angivne mål. Næste dag er det tørt og blødt og har de rigtige dimensioner.

    SvarSlet
  3. Jeg må sige som Munch,jeg behandler som regel også mine sjaler sådan,men andre strikkede trøjer,tørklæder og knap så tidskrævende projekter bliver vasket på uldprogram,og mit supersoft bliver dejligt blødt ,mit liggetørrer på dynebetræk

    SvarSlet
  4. Jeg har også engang vasket i hånden, slynget i maskine, spændt ud etc.

    nu: samler en uldvask sammen. ligger et par farvesamler klude i maskinen og alt uldtøjet. bruger flydende uldvaskemidel og på vist 40 grader. hænger på tørresnoren

    kun sjaler og haps spændes op og nej intet sker der...

    SvarSlet
  5. Tak for den fine gennemgang. Jeg har altid vasket i hånden og centrifugeret i maskinen, har ikke turdet vaske på uldprogrammet, men måske man skulle forsøge.

    SvarSlet
  6. De fleste vaskemaskiner kan vaske koldt uldprogram - men det er en god idé at teste den af først. Jeg vasker altid på uldprogram 30 grader. Uldprogrammet har ofte lavere centrifugering og det har også indflydelse på om det evt. valket.
    Faktisk kan man godt tørretumble uldtøj - men det skal selvfølgelig være ved den rette temperatur. Supersoft, som du skriver om, kan faktisk blive meget blødt, når det har været en tur i tørretumbleren. Men her er det igen vigtigt at teste sin maskine.

    SvarSlet
  7. Jeg har to uld programmer på min vaskemaskine et til håndvask og et til superwash uld. Jeg bruger 30 grader på begge programmer.Jeg centrifugerer ca. 3 min, og tørrer på gulvet eller på snoren.

    SvarSlet
  8. 1000 tak for alle jeres tips og gode råd, jeg er rigtig glad for det, jeg vil nemlig gerne strikke mere i Super Soft. Jeg skal vist have strikket en lille prøve også prøve at tørretumble :-)

    SvarSlet