søndag den 22. januar 2012

Skovtur eller hva'

Da min Drops-kjole ikke blev nogen succes, besluttede jeg i november at trævle op og jeg købte garn til at strikke sammen med alpaca'en og strikke en Skovtur af Annette Danielsen. Men nu er jeg faldet over et par blogge, hvor ejerne blev lidt skuffede over deres færdigstrikkede "Skovture" - her og her.
Jeg synes det er ret fantastisk at dele som vi gør på bloggene og på Ravelry også det som ikke er helt perfekt for så kan vi lære af erfaringerne og måske ikke lave samme fejl. Tak for det!

Jeg har også kigget på Ravelry i håb om at finde nogle som var tilfredse og her fandt jeg begge dele - både tilfredse og utilfredse. Derfor er jeg lidt bekymret for om jeg vil få samme oplevelse, men jeg vil overveje længden meget, da jeg helst vil bruge en som kjole, typisk rullekrave indenunder.

Hvis du er faldet over nole som er tilfredse med deres Skovtur, vil jeg meget gerne om det.

Der er ingen panik, da jeg har masser af andre projekter, Samsø hopper nok af pindene i aften og jeg har nogle flere pulsvarmere, som vil laves og en enkelt cowl også skal jeg i gang med en trøje fra Drops :-)

Et lille midtvejsglimt af min Samsø, som jeg håber at kunne præsentere helt færdig snart.

4 kommentarer:

  1. Wow din Samsø bliver flot, sikke en skøn farve. Trøjen fra Drops er også lækker. Skovtur har jeg ingen erfaring med, men jeg tror man skal være rimelig slank for at være pæn i den.

    SvarSlet
  2. Flot Samsø!
    Jeg har strikke 3 stk Skovtur. Alle er MEGET vellykkede og klæder modtagerne fantastisk godt. En er åleslank, en med stor barm og flotte hofter og en er sådan som vi er flest, der ser ud.
    Alle tre udgaver er forlænget med adskillige cm i længden, da de skulle være kjoler.
    Garnet har til alle modellerne været fra Garnudsalg.dk og det er en fornøjelse at se, hvor "nye" de stadig ser ud efter mange, mange ganges brug og vask ;-)

    Gå du bare i gang - god fornøjelse
    Jytte

    SvarSlet
  3. Jeg bruger den nu meget med bukser under efter den er vasket og trukket lidt ud. Problemet er ikke modellen, kun at den sidder tæt, hvilket jeg ikke var opmærksom på. Over barmen er jeg overordentlig tilfreds. Du kan sagtens bruge den sådan som Ellen Holms kjoler sidder på dig. Jeg har ved at tilfælde taget dobbelt ud, hvilket har givet mere bredde. Anettes udgave er forholdsvis smal. Du må gerne prøve min hvis vi ses en dag hos Fandango

    SvarSlet
  4. 1000 tak for jeres kommentarer, det er jeg meget glad for, det er så dejligt at kunne drage nytte af andres erfaringer. NU er jeg sikker på at den skal være længere - helt sikkert længere end Karla, som jeg faktisk synes er lidt for kort som kjole og jeg har ikke vænnet mig til at bruge den med bukser.

    Tak for tilbuddet, Helle jeg vil meget gerne prøve din Skovtur en dag hos Fandango - jeg kommer til Bente Geil arrangementet i februar. Kommer du der?

    SvarSlet