fredag den 31. august 2018

Lunt hjertetæppe

I 2017 udgav Lone Lundorff bogen "Lunt og luksus", som er et hæfte med sjaler/tørklæder og matchende babytæpper/svøb. Jeg kender Lone flere steder fra. Vi lærte så småt hinanden at kende til strikkecafé i Fandango og efterfølgende var en kort tid på samme arbejdsplads. Siden har strikket sammen mange stedet og har det altid hyggeligt.
Jeg købte bogen fordi Lone havde lavet opskrifterne og det er da lidt hyggeligt når det er en man kender ;-) Jeg synes Lone har lavet flere gode opskrifter i bogen, men faldt alleførst for hjertetæppet og hjertesjalet.
Jeg havde en pakke med 10 nøgle på lager, garn købt for længe siden, da jeg troede, at når der stod Ren ny uld, så var det godt og god kvalitet. I dag opfatter jeg garnet som uld, men kan tydeligt mærke at det ikke er første sortering. Det var nok heller ikke særligt dyrt, da oven i købet købte det på udsalg.
I det strikkede jeg så babytæppet, som er rundt, strikningen i garnet gik fint, men det er lidt hårdt i det. Til gengæld var den enkle opskrift let at gå til så det blev hurtigt prioriteret og ret hurtigt færdigt. Lone giver enkle fif til teknikker, som jeg fandt det let at forstå. F.eks bruger hun en magisk ring, som jeg ellers kender fra hækling, til at slå op til det rundetæppe. Sejt.




Jeg har ikke nogen endelig plan med tæppet, men det bliver nok mig selv som bruger, når det er lidt køligt.

Jeg brugte 352 gram, og mit lager garn er rigtigt fint og glat efter vask.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar