søndag den 11. marts 2018

Modeluner

Når moden skifter, skifter den frem og tilbage - eksempelvis bredden på buksebenene, i en periode er de smalle, så bliver de bredere, så bliver de til kasse bukser og så smalle igen o.s.v. Jeg og mange andre siger hvergang: "nu jeg skifter altså ikke til de nyeste, den her bredde passer mig bedst". Det ender bare tit sådan alligevel. Det sker nu også for alvor på strikkefronten.

I 70'erne strikkede jeg efter disse opskrifter med flagermusærmer og ærmer hvor man har taget rigtig mange masker ud efter ribben.

Den første jeg bemærkede er flagermusærmerne, først kom de som poncho sweatre og nu er de lanceret igen i forskellige versioner. Det irriterende ved flagermusærmer efter mit synspunkt, at de ikke er til have på under en frakke også kan de nemt få bæreren til at syne bredere. Se her fra et ugeblad. Der er nogle designs, som jeg (indtilvidere ;-)) har holdt mig fra. Mønsteret på Kit coutureVanna Strik bluse er jeg vild med, men de dybe ærmer orker jeg bare ikke.

Så er der tendensen med at tage mange masker ud efter ribben på kroppen og ærmerne - jeg tror det var Arne og Carlos, som udtalte sig om den teknik og mente at den var klodset og tung. Nu er den tibage i f.eks ballonjakken, men igen også flere andre steder.

Så er der de tilsatte ærmer - jeg mener egentlig ikke at de er udskældte, men at de ikke giver så meget til blusen. De er ikke formgivet og jeg har i tiderne løb syet mange bånd i skulderen på bluser med tilsatte ærmer da blusen trækkes længere i skulderen af disse ærmer. Her.

Og nu har jeg også set ærmer som rynkes til ærmeudskæringen som en slags pufærmer, dem er der talt meget dårligt om, rynkemetoden er nok også tit blevet brugt for at "redde" dårligt tilpassede ærmer eller hvor strikkefastheden ikke passede og ærmekuplen blev for lang.

Det er ikke længe siden jeg igen hørte at der blev grint og gjort nar af skulderpuderne. Jeg har selv gået med masser af skulderpuder, når vi syede selv blev der tit syet velcro i skulderen og på skulderpuder så kunne de skifte i mellem bluserne og fjernes ved vask. Hvem ved om de ikke også er på vej tilbage?

Ikke et ondt ord om de design der er på mine eksempler, de er ikke alene , mens jeg har googlet kan jeg se at nogle af tendenserne også er i konfektionsverdenen. Jeg undrer mig over at vi til stadighed "hopper på"ændringerne når vi nu er glade for det vi har og taler dårligt om det gamle og kort tid efter er det hot igen. Det er sket hver gang. Jeg har holdt ord ved berberbukser, dem har jeg aldrig så meget som prøvet.

3 kommentarer:

  1. Åh, jeg er så enig. Jeg orker ikke, at det gamle skal være nyt og smart igen. I øvrigt er jeg ikke tilhænger af nogen bestemt mode.

    SvarSlet
  2. Ja, jeg glæder mig til lidt mere lårvidde i bukserne, så de ikke hele tiden glider ned 😀
    Jeg husker tilbage i halvfemserne da mine bonusdøtre var børn. Vi sad og så billeder og mine konfirmationsbilleder dukkede frem. Andendagstøjet var vårgrønne bukser med lav talje, smalle ben indtil knæene og derfra skrånende til en gigantisk vidde om fødderne og dertil en kort skjortebluse med pufærmer. Pigerne grinede som bare...... men et årstid efter var det mig som grinende drillede dem, da de ønskede sig trompetbukser til jul 😂, ikke at forveksle med kassebukserne, som havde firkantede bukseben med vidde hele vejen ned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for en sød historie :-) Jeg tænker nogen gange noget lignende, når nogen griner af ungdomsbilleder

      Slet