søndag den 18. marts 2018

Wind down i guld-uld

Da tine og jeg besøgte "Guld på gården" i Bredsten købte jeg et kit til Bifrosthuen og noget garn som skulle passe til nogle bestemte bukser - jeg manglede noget orange-agtigt i min garderobe.

Da jeg ikke rigtigt vidste, hvad garnet præcist skulle bruges til lavede jeg strikkeprøver og vaskede dem for at kende den endelige strikkefasthed. Jeg havde besluttet at jeg kun sklle strikke med den new zealandske lammeuld, altså ingen følgetråd. Både fordi garnet har et flot spil i sig selv og fordi jeg ikke vil have for mange tykke bluser. Dem kan man hurtigt strikke ;-)

Der skulle ske lidt, men ikke et stort mønster eller noget, efter en del søgen faldt mit valg på en model fra Drops: Wind Down. Den har et enkelt hulmønster langs raglan'en og da jeg skulle til at strikke ærmer opdagede jeg at der var et endnu enklere hulsmønster langs ærmet ind mod blusen. Det strikkede jeg også.
Forbrug: 288 gram New Zealandsk lammeuld fra G-uld
Jeg strikkede på p. 3,5.
Jeg har strikket ærmerne helt lange, faktisk så de går ud på min hånd, som jeg godt kan lide det og så overvejer jeg at strikke pulsvarmere at de sidste 12 gram :-)


3 kommentarer:

  1. Hej Susanne, vi strikker sommetider i samme lokale hos Garn10... og følger dig på din blog her mm. I dag faldt jeg over dine blogreportager fra Australien - jeg måtte bare læse dine indlæg - vi var selv i Australien for nogle år siden hvor jeg berettede om det på min AUS-blog - måske har du lyst at se noget fra det en dag.
    https://mullis-australien.blogspot.dk/2013/10/tag-med-os-til-australien.html

    Sikke nogle fine oplevelser I har haft :)

    Vi ses nok til en strikdag ved lejlighed.

    Mange hilsner, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla, Hvor er det dejligt at høre, jeg bliver så glad når nogen har glæde af at læse på mine blogs. Vi havde en fantastisk tur!!!!! Jeg glæder mig til at læse din blog :-)

      Slet