Jeg har endnu en gang strikket en Grys Jakke af garn fra lageret, formålet er at nedbringe mit lager og have barselsgaver klar når de unge mennesker i familien får børn - de ældste er mellem 25 og 30 år, så det kan da være der snart kommer småfolk.
Jeg har strikket i Højlandsuld fra Garnudsalg og brugt 102 gram strikket sammen med Isager alpaca 1, som er blevet til overs efter en frogging af en model Ester fra Mormors kolonihavehus - her brugte jeg 52 gram. Også en lille rest Supersoft til lommen.
Jge kan godt lide at knapperne matcher lommens kontrastfarve og jeg måtte lede længe i mit lnappelager indtil jeg fandt de helt rigtige. Fine blå knapper med en hvid cykel på. Jeg blev altså så glad da jeg syede den på. Hullerne var placeret så man ikke ødelagde den fine cykel. Jeg synes tit jeg oplever at når knappen er syet på har figuren garn igennem øjnene eller lignende, men her var det fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar