onsdag den 2. august 2017

Ny opbevaring til mine strikkepinde

Da jeg købte mine udskiftelige KnitPro-pinde var jeg helt vild med den fine mappe og den flotte kasse og da jeg købte den pink Namastemini-kuffert til mine gamle rundpinde var jeg helt vild med den og de farver man kunne vælge i mellem.
Men de 2 førstnævnte blev for besværlige og fylder for meget hvis jeg skal have dem med og pink mini-kuffert begyndte at irritere mig fordi pindene stikker ud forneden. Det kan jeg ikke lide at se på.
Jeg var længe om at beslutte mig mens jeg havde kig på udvalget af opbevarings"poser" hos Garnkisten. Jeg kiggede længe inden jeg besluttede mig. Jeg kan have lidt svært ved at slippe det jeg en gang har været glad for.

Første besøg  i det ærinde afstedkom denne flotte ting med 2 rækker til pinde

Da jeg havde fyldt den og foldet den sammen blev jeg bare så glad. Den ser så fin ud og det hele er samlet et og det fylder meget lidt.
Så gik turen igen til Garnkisten for så skulle den pink kuffert udskiftes og jeg kom hjem med denne:


Og her er de med fyld, de vil yderst sjældent være helt fyldte, da der altid er en masse i gang.


De små skruestrammere er fastgjort med en sikkerhedsnål, så de er ved hånden.
Og der er en lomme til endestopperne (elelr hvad de hedder?)


Og fyldt med rundpinde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar