Inspirerede pulsvarmere og nullermandsstrik

Nu hvor dte er ved at blive aften vil jeg lave en lille status på min dag.

En af mine kolleger sad en dag og ønskede opvarmede skriveborde, da han frøs. Jeg sagde at jeg har samme problem og fortalte at jeg løste mit problem med pulsvarmere. Han så glad på mig og sagde at sådan nogle ønskede han sig. Sådan et par har jeg strikket, så må vi håbe han kan lide dem :-)

I kan nok se at de er lidt Charlotte Kaae inspirerede ;-)

De er ca. 16 cm lange og jeg har brugt 44 gram Karisma fra restebunken.

Også skrev jeg tidligere på dagen at jeg har en trøje som er dum. I 2008 strikkede jeg en tøj og lækker trøje i Wilferts Oporto. Da jeg var færdig sad den perfekt, men den fnuggede meget, faktisk lavede den nullermænd bare jeg gik forbi. Så jeg besluttede at prøve at vaske den i håb om at det så ville stoppe.

Under vasken voksede den så især ærmerne blev for lange - alt for lange. Den fnuggede stadig. Rengøringsdamen der hvor jeg var ansat den gang undrede sig "jeg forstår ikke hvor de nullermænd kommer fra?" Så fandt hun støvsugeren frem. Jeg kunne også se det herhjemme.

I kan godt se på trøjen at der er fnuller i store klumper på trøjen og de danner sig hele tiden. Dagens beslutning var at prøve at vaske den. Først med 30 grader på uldprogram, måske blev den en smule kortere. Så tørretumblede jeg den i 20 min. Det ændrede ikke rigtigt noget.

Lars og jeg var enige - der var alt at vinde og intet at tabe, så den kom igen i vaskemaskinen på 40 grader. Så skete der noget. Nu er den meget mindre og meget fast - egentlig kan jeg godt tage den på, men nu får den lov til at tørre inden jeg beslutter hvad jeg vil gøre.

Oporto er jo ikke billigt garn og det irriterer mig at jeg ikke kan gennemskue hvordan det vil opføre sig. Jeg synes jeg har brugt mange penge og en noget tid på at strikke denne trøje som kun blev en skuffelse - primært fordi den fnugger så meget, men også fordi den blev større af at blive vasket.