søndag den 4. november 2012

Det bliver ikke sidste gang...

Så har jeg været til Strikkeklub i Garn10 i Harlev og det var en god oplevelse. Jeg havde tænkt på at når jeg ikke skulle ind til byen, så var det nok nemmere med parkeringspladser. og det var det, der varmasser af pladser - nærmest på en mark. Først blev jeg overrasket over hvor mange biler der var og da jeg kom ind i garn/-gårdbutikken var der også masser af plads og inde bagved i et kæmpe var det fyldt med strikkende kvinder. Jeg vidste kun at jeg kendte et par stykker fra blogland, deriblandt Lea, som straks "fandt" mig, så de slog jeg mig selvfølgelig ned. Et stykke tid efter opdagede jeg en gruppe som jeg kender fra Fandango. Og tænk jeg synes jeg kom langt fra - men der var 2 fra Als!!

Det var rigtigt hyggeligt, snakken gik om strikkeprojekter, -fiduser og livet som sådan. Rigtig dejligt og livgivende.

Jeg var også rundt og snuse til garnet og jeg fandt noget Kauni, som skiftede farve mellem sort, grå og hvidt - det har jeg kigget efter et stykke tid. Men til hvad? Det har jeg glemt men jeg købte et enkelt nøgle, så kommer jeg nok i tanke om det og ved hvor der er mere :-)

Jeg glemte helt at tage billeder, selvom jeg var der i lang tid, så I må nøjes med et billede af mine indkøb.

Jeg skal i hvert fald derud igen til strikkeklub, men hvis jeg mangler garn er det jo ret nemt, at smutte forbi Garn10, når jeg kører mellem Egå og Silkeborg hver dag.

7 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig hyggelig aften, og så fik du ovenikøbet lidt nyt garn med hjem.

    SvarSlet
  2. Det lyder rigtig hyggeligt
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Jeg sagde du ville blive afhængig. Kom ikke og sig at du ikke var advaret.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det har du helt ret i, men er det dejligt nok at være afhængig af godt selskab?

      Slet
  4. Hej Susanne

    Hvor var det dejligt at hilse på dig - glæder mig til at se dig igen - forhåbentlig allerede næste gang?!

    SvarSlet