Jeg havde næsten opgivet at få Sumatra færdig. Mønsterstrikken i halsen gik fint og mønsterstrik driller ellers tit for mig, men så gik det galt, nu var det min strikkefasthed som drillede rigtigt meget og jeg trævlede en masse op. Det blev alt for løst og stort - yderst atypisk for mig. Jeg kunne mærke jeg bare ikke gad og der skulle bare strikkes rundt og rundt. Modellen hang bare i sin projektpose, mens jeg strikkede andre ting.
I onsdags var der strikkebio og jeg skulle finde at tage med for Lamper med hulmønsterstrik på ærmerne og udtagninger gik bare ikke. Jeg var ved at overveje hvad jeg skulle slå op til, da jeg så kom til at kigge på projekt med Sumatra og så kom der gang i den. Den kom ligeledes med til strikkecafe om torsdagen og så var jeg jo alligevel ret langt og så have jeg pludselig lyst til at fortsætte.
Jeg er gået ned i pindestørrelse og har strikket det meste af trøjen på p. 2,5 for at blusen ikke skal blive for stor. Den er blevet rigtig god og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds.
Jeg synes ikke ribkanten på min Bellis fungerer helt godt (man kan godt ane det på billedet) den har ikke den elasticitet jeg elsker, så jeg besluttede at lave de kanter opskriften er født med. Og dem er jeg faktisk blevet helt vild, jeg synes de falder så pænt.
Jeg brugt 258 gram Dunlin og 14 gram Geilsk bomuld og uld til mønster og halskant
Ingen kommentarer:
Send en kommentar