tirsdag den 9. maj 2017

Pink Pearl

Til Kreative dage i Fredericia hos Garn10 faldt jeg for 6 ngl. fantastisk Manos del uruguay Silk Blend i PINK - fantastisk smuk pink. En farve jeg bare elsker og altid har elsket. Jeg købte 600 gram så jeg var sikker på at der var nok.

Jeg ledte en stykke tid efter den rigtige opskrift og synes jeg fandt den på Drops' hjemmeside, som jeg næsten havde glemt. Modellen hedder Black Pearl.

Det var lækker at strikke, dejligt garn og den var bare så skøn. Strikkefastheden var opgivet til at være 22-24 m/10cm på banderolen, men jeg gik op på pind 4,5 for det var pænest og det gav en strikkefasthed på 20 m. Jeg følte mg sikker på at den så ikke ville blive for stram og at jeg ville få en trøje jeg sådan kunne putte i.

Da den var færdig vaskede jeg den i hånden ved 30 grader, som man skal i følge banderolen. jeg måler vandets temperatur med et termometere, det har jeg gjort længe. Jeg vaskede i det sæbe, som ikke skal skylles ud. Jeg centrifugerede den i maskinen ved 600 omdrejninger. Da jeg tog den ud var den lidt hård og stampet i det - ikke sådan rigtigt filtet, men ikke længere så luksuriøs. Det blev jeg selvfølgelig træt af, men jeg kunne ikke gøre andet end at tørre den.

Nu er den tør og fast, den føles lidt for lille , det gjorde den ikke inden vask. Nu kan den sagtens briges så dan lidt jakke-agtigt. Den er krøbet i længden og i ærmelængden, men den kan godt bruges. Jeg har målt strikkefastheden og den er lige over 20 m ikke engang 20,5.

jeg ved ikke rigtigt hvad der er gået galt:

  • Vandets temperatur?
  • Centrifugeringen?
  • Strikningen?
Eller noget helt andet


Jeg drømmer om at den kan "vokse" lidt i brug ;-)

Åh ja, garnforbrug - jeg brugte ikke engang 5 nøgler - 476 gram. Nu skal jeg så overveje en god idé til 124 gram.

13 kommentarer:

  1. Jeg tror, det er garnets kvalitet, der er årsagen. Få intet af det du har gjort skulle forårsage at den stamper.

    SvarSlet
  2. Øv, har du mon en af de moderne vaskemaskiner der bruger lang tid på at veje tøjet inden den starter med at centrifugere, det kan sagtens give en filtet trøje :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh! Vi har lige fået en ny vaskemaskine og jeg tror den vejer - det var da noget bras, jeg er ellers så glad for at centrifugere efter vask.

      Slet
    2. Du kan godt bruge den alligevel men du skal smide noget ekstra med i , feks et badehåndklæde - prøv at smide noget knap så vigtigt i og hold øje med den - er ret sikker på det er der dit problem ligger når du har så ny en maskine :(

      Slet
    3. Tak for tippet, jeg kan slet ikke holde ud, at jeg ikke kan cebtrifugere mere. Det skal jeg prøve.

      Slet
  3. Ellers en super lækker trøje i den hotteste pink ☺ Jeg lærte engang at skiftet ml varmt vaskevand og koldt skyllevand forårsager filtningen og har derfor brugt koldt uldprogram siden, men der har nu også været et par smuttere. Håber du bliver glad for den alligevel ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det har jeg også lært, det er derfor jeg bruger det sæbe der ikek skal skylles ud elelr vasker på det kolde uldprogram. Så her er det nok centrifugeringen, jeg vil prøve Gittes tip ovenfor næste gang.

      Slet
  4. Øv - hvor ærgerligt.
    Jeg vasker alt uld - også råuld til spinding - i maskinen på 30 gr. uldprogram med uldvaskemiddel.
    Har heldigvis ikke haft problemer endnu med 3 forskellige vaskemaskiner.
    Var det ikke et forsøg værd at vaske den med hårbalsam, og så trække den større?
    Håber du ender med en dejlig trøje :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg tror heller ikke det er vasken der er problemet, den var stadig superblød da jeg tog den op af vandet. Jeg har prøvet det med hårbalsam før, men uden held. Hvad mener du med at VASKE den i hår balsam? Jeg har tidligere prøvet at "smøre" noget strik ind i hårbalsam, det gjorde ingen forskel.

      Slet
  5. Rigtig flot trøje. Ærgerligt, at den krymper/filtrer trods alle dine forholdsregler. Når jeg vaskede min mors strik i hendes vaskemaskine, filtrede det også - måske fordi det var en ny maskine, tænker jeg nu, hvor jeg har læst hvad Gitte skrev. Jeg valgte dengang at vaske alle trøjer i min egen maskine, hvor den slags endnu ikke er sket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja er det ikke uretfærdigt og i mit tilfælde er det endda kun en centrifugering.

      Slet
  6. Hvor er det ærgeligt, det er ellers en rigtig dejlig trøje og garnet ser så superlækkert ud.
    Jeg vasker alt uld i hånden - tør simpelthen ikke stole på maskinerne, som jeg synes giver et blandet vaskeresultat fra gang til gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvordan efterbehandler du? centrifugerer du i maskinen eller ?

      Slet