fredag den 24. maj 2013

Jakke med hætte

Af pindene er lige hoppet den sødeste lille jakke. Jeg har strikket den i str. 2 år.
Opskriften er gratis på Mayflowers hjemmeside - i følge opskriften skal man bruge Mayflower Elegance som er 65 % acryl og 35 % uld. Det havde jeg ikke lyst til at strikke den i, så jeg valgte Drops Baby Merino. Jeg har brugt 5 nøgler (10 gram tilovers).

En skøn lille barnejakke, som snart skal afsted til sin ejer.

Apropos vask:
Jeg er jo noget optaget af dette og jeg har haft problemer med at merino bliver slapt ved vask - både Lana Grossa Cool Wool og Merino extrafine fra Drops. Jeg har nu fået at vide at det skal vaskes ved 40 grader der står på banderolen - jeg læser det som om det skal være finvask, men jeg synes jeg fik at vide, at det skulle 40 grader på uldprogram. Det skal jeg lige undersøge nærmere og det kommer her på kanalen :-).

Man må absolut ikke skylle op i hånden og det har jeg gjort de gange det er gået galt og desværre kan de ikke reddes efterfølgende.

Jeg må indrømme, at på alle vaskeanvisninger har jeg opfattet de anbefalede grader som et maximum. Det er det så ikke, man skal være mere bogstavelig.

10 kommentarer:

  1. Jeg har også oplevet at Cool Wool blev slapt efter vask men så har jeg givet det en tur i tørretumbleren og det har "strammet" op :-)
    Super sød jakke! Der er en heldig modtager et eller andet sted derude :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har prøvet det tørretumbleren, men desværre hjalp det ikke ret meget. Så de er bare 2 slappe bluser uden form.

      Slet
  2. Nej, hvor er det en sød lille jakke, den kunne jeg være fristet til at strikke.
    Vh Lykke

    SvarSlet
  3. Ups!
    Den (vaske)grøft kunne jeg også let falde i. Kan det virkelig slet ikke reddes? Måske ved en let "filtevask"?
    Jakken er smuk, heldige barn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke selv kunnet redde nogle af de tidligere arbejder, bl.a. er tørretumbling prøvet Jeg kunne måske prøve varmere vask...

      En af mine garnpushere siger at de ikke kan reddes.

      Slet
  4. Wauw hvor er den bare flot. Det er da ærgerligt når sådan noget sker i vask. God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. tak - ja det er bare for ærgerligt, det er derfor jeg har snakekt og skrevet så meget om vask.

      Slet
  5. Ih hvor er den sød. En fin lille model.
    Jeg er spændt på at høre hvordan baby merino garnet bliver i vask. Jeg overvejer at købe noget af det, men er nervøs for at det ikke kan holde faconen i vask og brug.
    Husk at man ALDRIG må bruge skyllemiddel til superwash garn. Det får fuldstændig det strikkede til at miste faconen.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak - jeg synes også det er en fin model jeg lige fandt der. Jeg har hørt det med skyllemidlet måske jeg også skulle skrive lidt om det - jeg bruger det aldrig til noget som helst.

      Slet