lørdag den 11. august 2012

Jess-vesten og hjælp fra højere sted

Jeg har i lang beundret  modeller på afstand, men så fandt jeg ud af at jeg kunne købe hendes bøger på Amazon, hvor jeg i Misty-bogen faldt for Jess-vesten.
De første gange jeg blev præsenteret for engelske opskrifter afviste jeg dem blankt, da jeg bare ikke mente at jeg kunne det. Jeg ved ikke helt hvad der skete, måske var det de gratis opskrifter og ordbogen på bloggen påpinden.dk der fik mig til at ændre mening for nu strikker jeg gladeligt efter engelske opskrifter.

Jeg havde noget Drops Silketweed på lager, så jeg lavede en strikkeprøve og besluttede at bruge det garn og gik i gang. Ryggen gik så fint.. Men da jeg var færdig med spidsen på et forstykke gik jeg helt i stå. Opskriften opererer meget med ret- log vrangsidepinde. Men modellen er strikket perlestrik! Så det holder jeg ikke helt styr på og jeg kunne ikke helt udrede, hvad der var til sidesømmen og forstykkets forside. Jeg lagde det fra mig, tog det frem igen og kiggede og lagde det væk igen. Faktisk fik jeg det lidt træls.

Men den skulle altså ikke ligge der og en dag jeg kiggede på det igen så jeg at der i var en Kim Hargreaves hjemmeside og på den ledte jeg efter evt. rettelser. MEN jeg fandt en mailadresse hvis man har spørgsmål til opskrifter. Tja, det kan vel ikke skade, så jeg skrev og beskrev mit problem.

4 dage senere fik jeg et spørgsmål til hvilken str. jeg strikkede, så synes hun det var nemmeste - jeg svarede fluks og dagen lå der en udførlig beskrivelse, med lige præcis det jeg manglede. Fantastisk service og nok noget der nemmere lader sig gøre på grund af internettet.

I går aftes blev vesten færdig og jeg er tilfreds - jeg har tænkt på at blocke den lidt for at gøre spidserne skarpere og folden tydeligere. Jeg har fotograferet på ginen da jeg er alene hjemme, men ginen er lidt for lille - jeg skal nok få taget et billede med levende indhold.

 Den høje nakke er ret god for mig på grund af mine nakkeproblemer.

Jeg kunne godt finde på at strikke den igen, måske i noget tungere garn, men der skal jeg måske øve mig i vendepindene, de blive jo lettere at se.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det en dejlig vest og godt at den har en høj nakke, når du har nakkeproblemer. Kim Hargreaves laver nogle smukke ting og hendes opskrifter er ikke vanskelige at følge på engelsk.

    SvarSlet
  2. Rigtig flot vest !
    Vedr. de engelske opskrifter, så var det også lige en tærskel for mig at komme over. At det der med knit og purl og alle mulige andre forkortelser .. Men det var vist bare et spørgsmål om tilvænning. Nu går det fint - og en helt ny verden (bl.a. Kim Hargreaves) har nu åbnet sig :o)
    Det var en rigtig fin service hun ydede, i øvrigt.
    hilsen Mona

    SvarSlet