Jeg har jo tidligere vist resultater af strikning med min gevinst af 20 ngl. Fritidsgarn - nu har jeg været i gang igen. Jeg strikkede jo en poncho og til vejfesten sad jeg på den i teltet inden det blev koldt, så det gav mig ideen til at lave et siddeunderlag, som måske kunne matche ponchoen lidt. Jeg havde jo lavet striberne lige brede, så efter 3. stribe fik jeg større og større rester. Der var 2 sorte i pakken også fandt jeg nogle rester af LIMA, Eskimo...
Jeg fandt et lille hint til et siddeunderlag på Ravelry, udfra det slog jeg 80 masker op og strikkede 2 p. sort og 2 p. farve. Jeg strikkede farverne i den rækkefølge de var brugt i ponchoen, hvergang jeg løb tør for en farve splejsede jeg næste farve på. Den skulle være ca. kvadratisk, så jeg strikkede 67 cm og lukkede af til hank i en sort stribe: strik 20 m, luk 40 m, strik 20 m. På 2. sorte pind slås de 40 m op igen. Derefter strikkede jeg 7 cm til hank. Jeg ville slutte med en pink række, som ponchoen, så det blå blev ikke helt brugt op :-)
Inden vaskemaskine målte det 68 cm i bredden og 76 m i længden og det så sådan ud:
Ude af vaskemaskinen måler den 44 cm i bredden og 40 cm i højden - 44 * 44 cm hvis man måler ved "håndtaget".
Skulle jeg gøre noget anderledes ville jeg slå lidt færre masker op, det er ikke nødvendigt med så stor hank på mit lille siddeunderlag.
Og hvad er så mit næste projekt? - ja her er garnet - så gæt bare :-)
Hold da op jeg troede det var en taske, og så er det et siddeunderlag, det havde jeg aldrig gættet.
SvarSletTil gengæld gætter jeg på en bredbånd fra Geilsk af det Jarbo garnet.
Super ide at bruge rester på den måde - og meget bedre med et uldent siddeunderlag end uldne underbukser :-)
SvarSletMin første indskydelse var, som Uldbegavet også gætter på, Bredbånd p.gr.a farverne (for Bredbånd er SÅ flot i de farver), men så synes jeg måske alligevel ikke det kan passe, når du har to røde, to blå og hele fem hvide (men nu kender jeg heller ikke løbelængden på garnet, så måske.....). Hm, jeg venter spændt og ser!
Jeg gætter på at du skal lave den populære pippi trøje... :-)
SvarSletHej Pernille - dte har du helt ret i :-)
SvarSlet