mandag den 9. april 2012

Pause

Brombærtrøjen er lidt hård at strikke fordi jeg skal strikke 3 m vrang sammen og strikke 1 r, 1 vr, 1r i samme maske på pinde nr. 6. Jeg har strikket ryg og 1 forstykke og kan mærke infiltrationerne i mine skuldre, så jeg må lige holde en lille pause med brombærmønstret.

Den har drillet lidt, men jeg har kunnet mærke at jeg gerne vil have den færdig og jeg synes har fundet nogle fine knapper, som jeg håber kan komme til at passe.
 Hvad skal jeg så strikke i pausen - endnu en lille lunende sommerting - bolero med snoningskanter:
Boleroen er strikket i Soon fra Hjertegarn, som indeholder 55 % bomuld og 45 % akryl og har en løbelængde på 80 m pr. 50 gram og en strikkefasthed på 18 m og 24 p. Jeg skulle bruge 8 ngl. til den størrelse jeg skal lave. Jeg har 7 ngl. Rustico, som er 45 % bomuld, 55 % akryl, hvor løbelængden er 100 m pr. 50 gram. Strikkefastheden er også 18 m og 24 p. Jeg har regnet ud at jeg burde bruge 6,4 nøgler til en bolero til mig, men for en sikkerhedsskyld strikker jeg selve kroppen og snoningen og så må jeg veje og se om der er garn nok eller om ærmerne skal være kortere, uden snoning eller om det skal være en vest.

Og ellers kan jeg bare strikke på mit "Helix scarf" i malabrigo lace.

2 kommentarer:

  1. Hvor er den smuk den bolero du skal igang med. Farven på garnet er også god

    SvarSlet
  2. Brombær mønstret er smukt, men ikke om jeg holdt til at strikek 3 vrang sammen, forhåbentlig er det ikke så ofte.
    Boleroen er superfin og bliver rigtig flot i den brune farve.
    Jeg har fået en pakke fra dig i dag, med det fineste garn og et sødt kort. Tusind tak for det.

    SvarSlet