torsdag den 5. april 2012

En AHA-oplevelse eller internettets glæder

Jeg er i gang med denne brombærtrøje fra "Feminin strik",

men døjede lidt med indtagningerne,og da man strikker 3 masker sammen og strikker 3 i en maske så skal man lige knække nøden og jeg kunne bare ikke få mine tanker på rette spor.


Jeg gik på nettet og skrev "Brombærmønster" og der dukkede masser af opskrifter på trøjer med brombærmønster frem og jeg fandt her det ønskede svar: "Bemærk: Ved udt og indt og halslukning er det vigtigt, at mønstret strikkes så langt ud mod siderne som muligt. Strik gerne ”halve brombær” (= 2 m i samme m og 2 vr sm), hvis der ikke er m nok til helt bær. "

Når man ser svaret er det ret indlysende :-)

Ja, hvad havde jeg gjort før i tiden, jeg havde bladret i gennem alle mine opskrifter efter trøjer i brombærmønster indtil jeg fandt løsningen. Egentlig det samme, men meget mere tidskrævende.

PS.: Der er et smalt blomsterbånd langs ribben, det sætter jeg ikke på.

5 kommentarer:

  1. Ja, nettet er genialt for os strikkere. Lovende projekt du har gang i! Ser rigtig godt ud :)

    SvarSlet
  2. Internettet har virkelig gjort en forskel for os strikkere. Fra at være en hobby hjemme i sofaen, man sad med alene til at blive en del af et kæmpe fællesskab med en stor fælles interesse for strik.

    SvarSlet
  3. Jeeg kunne ihvertfald IKKE undvære fru google,bruger det meget hvis der er noget i en opskrift som undrer,og så AMO's kanelsnegle-mums,glemmer altid hvor jeg har min opskrift til dem

    SvarSlet
  4. Godt at du kunne få hjælp :-)
    Hvor ser den cardigan dejlig ud!

    SvarSlet
  5. Brombærtrøjen er så skøn, selvom brombærmønster kan være lidt hårdt at strikke i længden - men det færdige arbejde bliver bare så flot :-)

    Jeg strikkede den i turkis - lige da bogen udkom for efterhånden en del år siden og har ofte overvejet at lave en ny. Jeg satte heller ikke bånd i :-)

    SvarSlet