tirsdag den 31. december 2013

Et sjal og gode nytårsønsker

Sidste jul strikkede jeg et dejligt sjal til at have liggende på mit arbejde til at skærme mod træk og morgenkulde. Det har lunet mig mange gange og fået mange rosende bemærkninger, men jeg er nok en farvenørd for jeg synes altså ikke det sjal passede særligt godt når jeg har stærke farver på, så beslutningen blev at jeg ville strikke et sort, gerne godt lunt.

Jeg har strikket af Viking superwash garn og med alle mine rester af sort strømpegarn som følgetråd. Jeg strikkede på p. nr. 6 efter Old Shale Shawl opskrift fundet på Ravelry. I øvrigt en fin opskrift, hvor man både får opskrift linje for linje OG diagram, så kan man selv vælge :-)


Jeg har brugt 656 meter Viking garn og ialt 595 meter strømpegarn.

Sjalet er trekant og måler 180 cm for oven og ca. 78 cm i midten.

Et dejligt sjal som skal følge mig i det kommende år og det skal ledsage mine allerbedste nytårsønsker til alle i blogland!!

3 kommentarer:

  1. Det ser rigtig godt ud, ja er også tit en som syntes at mit strik godt måtte være med ludt farve men det ender med at jeg giver det væk, for sort og grå er mine farver.
    Du må have et godt nytår

    SvarSlet
  2. Det er et rigtig smukt sjal - og faktisk en perfekt idé at have det liggende på jobbet. Det kan være jeg skulle overveje det samme .. Godt nytår til dig.

    SvarSlet
  3. Et super flot sjal, som kan bruges til alt. Rigtig godt nytår.

    SvarSlet