torsdag den 6. september 2012

No. 8

Så fik jeg vasket og tørret min No. 8 og til sidst fotograferet
- og det efter-billedet I ser! Da jeg var færdig med monteringen og prøvede kjolen var jeg ikke helt tilfreds med ærmerne. De var lidt kiksede og sad ikke så tæt som jeg ønskede, de var ligesom for store. En uges tid senere pillede jeg ribben op og samlede nye masker op - ca. 28 nye masker også tog jeg ind på det oprindelige ærme, sådan at jeg nu havde 92 masker (mod tidligere 110). Derudover strikkede jeg den nye rib på p. 3 i stedet for den str. 3½ kjolen er strikket på.

Så før-billedet skal I også lige se
Nu er ærmerne posede, men sidder pænt. Jeg har strikket de ærmer hvor man starter fra oven, syr ærmet på og samler masker op og strikker rib. Min tanke var at jeg ville bruge denne model til at lave 3/4 - eller hellange ærmer, men jeg er lidt i tvivl om det kan lade sig gøre. Der skal testes og regnes en del tror jeg.

Jeg har strikket i Geilsk bomuld/uld og det føles dejligt og blødt. Uldbegavet skrev et sted - på sin blog eller i en kommentar, at hun synes, at at garnet virker lidt faldt (og måske og dødt) og det synes jeg hun har ret i. Jeg skal nok få brugt kjolen, men jeg skal prøve noget andet garn næste gang!!

Ja, for dre bliver en anden gang, men med mindst en anden ændring end garnet - jeg synes nemlig hulmønsterrækken er for åben. Til denne kjole vil jeg bare bruge en underkjole, men den næste skal møske have en snoning, hvor hulmønsterrækken er.

3 kommentarer:

  1. Ka´ godt se det med ærmerne. Det er blevet meget bedre ... men det kan være svært at få sig taget sig sammen til at få noget lavet om.. det der med at trævle op er lidt surt :o)
    Kjolen klæder dig rigtig godt.

    SvarSlet
  2. Wauw Susane, hvor er den blevet flot. Det er utrolig så godt den sidder på dig, især efter du har ændret ærmerne. Når jeg tænker på den dropskjole du strikkede sidste år, som du trævlede op og denne, så kan man virkelig se, hvilken en, der er bedst til dig. Denne er i hvert fald perfekt til dig. Den ville også være flot i tynd uld og en god ide med snoningsmønster i stedet, så man kan slippe for underkjolen.

    SvarSlet
  3. Aih, altså, jeg har jo slet ikke fået kommenteret din smukke No. 8.

    Hvor er den altså bare flot og den sidder supergodt!!!! Ærmerne er helt perfekte - godt du lavede dem om. Kan sørme godt forstå du gerne vil strikke en mere; når man finder en god model, der klæder en så flot, er det da bare om at gentage successen.

    Glæder mig meget til at se din næste udgave med dine ændringer (snoninger istedet for huller), men indtil videre tillykke med din meget lækre første No. 8.

    SvarSlet