Ridesokker

Til jul havde jeg strikket lange ragsokker til de 2 ældste, bare som hyggesokker, når man kommer hjem og er kold...

Den ældste rider og blev så glad da hun pakkede op og udbrød: "ridesokker!!!!!" Det endte med at jeg også strikkede et par til en rideveninde.

Jeg havde nok aldrig helt forstået hvor meget hun ønskede sig lange sokker, men det fik jeg et glimt af nu. Jeg besluttede at strikke et par lange sokker i tyndt strømpegarn, de blev bilstrik og ekstrastrik og tanken var at de skulle gives til hendes fødselsdag i juni, som sådan en total overraskelse!!

Nu er de færdige og nu kan det være at de bliver til et "påskeæg" :-)

Jeg har brugt 123 gramTorres strømpegarn og strikket efter en af opskrifterne i Sys Fredens' "strømper og sokker" - strikkede knæstrømper. De er strikket i et dejligt trekantagtigt mønster, som jeg tror vil kramme godt.

Cumulus

Jeg har ønsket den sålænge - lige siden jeg købte bogen "Strik naturligvis". På det tidspunkt var jeg ikke så vant til at strikke mange tråde sammen, så jeg var bange for at miste tråde under strikningen. Derudover synes jeg dte var mange penge - jeg skulle betale ca. 1000 kr. for en af mine farver.

Så tiden gik bare. Så så jeg at Lone (uden blog) havde strikket den i naturuld og det fungerede fint.

Så gik tiden igen, men i august sidste år sidste solgte Fandango ud af forskelligt garn og jeg købte garnet. Vi regnede og regnede og mente 7 nøgler var nok, men da jeg ville have den længere snuppede jeg et ekstra nøgle.

Så gik tiden igen, nu tænkte jeg at den var svær....

Nu blev det tid, jeg havde lyst til at strikke den og selvom foråret nærmer sig, så skulle det være.

Det gik som en drøm, jeg fulgte opskriften uden at blive i tvivl om det mindste. Så nu er den fin og færdig.

Jeg har strikket str. L, men forlænget den med 8 cm og det er let, da man strikker ned fra bærestykke-snoningen. Ærmerne fik også 2-3 cm, da jeg godt kan lide lange ærmer. I alt har jeg brugt 612 gram ON-line naturuld - ialt mindre end 1000 m

En dejlig model jeg bare glæder mig til at bruge og alt er i orden :-)

Resterilletrøje

I mit forrige indlæg kunne man jo se min glæde over at få brugt garn helt op. Det kan jeg bare godt lide.

Da jeg lagde min rest af Blue Face Leicester på bordet kom det til at ligge ved siden af et restecone Højlandsgarn fra min Pels. Det var ellers tanken at Højlandsgarnet skulle indgå i noget andet, men der var ligesom ikke helt nok. Som de 2 garner lå der ved siden af hinanden, som var det som om de skulle noget sammen.

Og før jeg vidste af det blev det Lene Holme Samsøes Rilletrøje med ribkanter, som hoppede på pindene:

Da jeg var syg var det jo et oplagt strikketøj at kaste sig over. Jeg har brugt 38 gram højlandsgarn og 38 gram Blue face Leicester. Den er blevet rigtig dejlig blød og fin.

Hvem skal have den? Det ved jeg ikke, men mon ikke det løser sig?

Flystrik og gave

Mit flystrik var jo et dejligt Camomille sjal, jeg har strikket så mange at det bare kører derudaf. Nu er det færdigt.

Jeg har brugt garn fra lageret og jeg har brugt det skønneste Blue face Leicester fra Fleece Artist kombineret med blåt Lace fra Drops. Jeg har brugt 117 gram Blue face leicester og 100 gram Drops Lace - ja faktisk ret præcist - se hvad der var tilbage da jeg var færdig med den sidste spids:

Og jeg kom endda til at strikke "for langt", så sjalet er blevet større end efter opskriften 60 cm mod 52 cm på det bredeste sted og 110 cm mod 90 cm i hver "vinge". Og hvorfor det? Tja, måske de der overvejelser over hvor meget man skal rykke når man måler, så jeg målte forsigtigt. Efter blogning var det så bare så stort.

Skidt - det er lækkert! Lækkert nok til en gave mener jeg. Jeg vil nemlig gerne give en gave til teamleder, som går på pension til maj. Den bedste leder jeg har haft, den har været bedst til at tage hånd om sine medarbejdere. Hun skulle have noget særligt :-)

God søndag!

Bil- og flystrik

Vi snakker jo tit om man må strikke i fly og vi hører skrækhistorier om hele hold som har fået konfiskeret strikkepindene. jeg skulle til Las Vegas og der var mange timer i flyet var et strikketøj vigtigt og jeg overvejede nøje.

Jeg besluttede mig for at strikke en Camomille, jeg vil give som gave. Den fylder jo heller ikke så meget fra starten. Jeg lavede et penalhus med blýanter, der i lagde jeg Knitpro strikkepinde, stoppere, og det lille spændevæktøj. Wiren lagde jeg sammen med garnet.

Jeg kom glad igennem security, nu var flyveturen "reddet".

Vi troede vi var checket hele vejen igennem, så jeg fik ikke sat mine stoppere på i Washington, men jeg gik glat igennem en gang til.

På hjemturen gik det også godt både i Las Vegas og i San Francisco.

Hvad der lige betyder noget ved jeg ikke, men jeg tænker at træpindene ikke kan ses på gennemlysningen eller måske ikke virker så truende?!






Når vi kører bil er der heldigvis ikke noget udefrakommende, som truer strikketøjet og til de mange ture på de lange Highways, medbragte jeg garn til til nogle børneveste, som springer afsted på pindene uden for meget opmærksomhed, så jeg får det hele med :-)

 Også lige vestene

På garnbutik besøg i Las Vegas

Som det fremgår af det indlæg jeg lavede her i stedet for på min rejseblog. har jeg været i Las Vegas og der havde jeg lyst til at besøge en rigtig garnforretning. Jeg fandt et par stykker på Ravelry.

Den første fandt vi aldrig. Vi havde heldigvis mere held med den anden. Ikke fordi jeg skulle have noget bestemt, men jeg ville gerne kigge.

























Det var en dejlig butik, lys og venlig og indehaveren var meget sød, rejste sig op og gav hånd og vi snakkede lidt om hvor jeg kom fra etc. Hun viste mig lidt rundt og jeg så bl.a. noget flot lokalt garn.
Hun var også meget begejstret over noget helt nyt garn hun havde fundet. Kauni!
Jeg fortalte hende at jeg kendte det og at det kom fra Danmark - det synes vi var sjovt. Hun havde lavet et sjal i en slags vævestrik, hvor hun havde udnyttet garnet ret godt.


Hun havde en kunde siddende, som fik hjælp og undervisning og de fortalte at kunden var en ny strikker, som havde strikket headbands til alle datterens college-kammerater.

Det mindede mig om Sys' Fandango.

Jeg kunne ikke rigtig beslutte mig for hvad jeg skulle købe...

Så jeg købte ikke noget...

Hvis nogen har lyst til at læse om Las Vegas-turen findes det her.

Turen til Las Vegas

”Billede af regn og strik” - kommer

Kl. 6.30 startede vi fra Egå og lørdag er en dejlig dag, at køre til København, der er ikke så meget trafik, så vi ankom i god ro og orden og havde fin tid til at fumle med de forskellige maskiner til bagage drop m.v. Så gik det videre til de forskellige tjek og vi kom fint igennem security – strikketøjet var sikret.

Selvom man er i god tid, forsvinder tiden i sådan en lufthavn og inden vi fik set os om gik vi ombord. Vi fløj med SAS og havde egentlige fine pladser, men flyet var slidt. Mit sæde virkede ikke, når man lagde ryglænet ned blev det der ikke. Så det var glædeligt at læse at i 2016 ville indmaden blive udskiftet. Ellers var forplejningen fin og personalet hjælpsomme og venlige.

Da vi var landet i Washington, skulle vi vente lidt, der skulle ryddes sne ved gaten!! Sidst vi var i Washington var der 42 grader.

Vi var checket indtil Las Vegas via Washington, så vi havde bare forventet at vi skulle fra det ene fly og videre til den næste gate. Men nej vi skulle selvfølgelig igennem grænsekontrollen og vi var mange da der skulle ind i USA, så køen var lang og langt de fleste begyndte at bekymre sig om deres ”connecting flight”  - også os. Ydermere skulle al bagage af flyet så det kunne blive kontrolleret af US costums.

Tiden fløj og der var ingen ure og ingen oversigter over afgangene. Da vi var kommet igennem grænsekontrollen vidste vi ikke rigtig hvad vi skulle gøre, men vi kunne se at vores connecting flight var afgået og vi stillede os i kø ved Kundeservice for SAS og United og ventede og bekymrede os for hvornår næste fly afgik til Las Vegas.

Held i uheld: Vores afgang var forsinket, så i stedet for at afgå 17.35 skulle den først afgå kl. 21.00! Da vi sad i gaten kunne vi høre, at det var på mangel på personale, en ny pilot var kaldt ind. Igen løb vi ind følgerne af vintervejr – flyet skulle bl.a. afises!

Men til sidst kom vi afsted, det var faktisk et dejligt fly og det lykkedes os at småsove, men vi havde også været afsted over 24 timer…

Så fik vi hentet bagage og kørte med diverse trolleybusser til AVIS hvor vi fik en hvid Lincoln – jeg synes jeg kunne ane bilsmilet. Resten af turen gik fint og vi fandt vores hotel, hvor vi checkede ind på det dejligste værelse.

Note to myself: Selvom man flyver mod varmen betyder det også noget hvor man mellemlander.

Jeg var bekymret for hjemturen, så jeg blev glad da Lars mindede mig om at vi skulle flyve hjem over San Francisco – der er der vel ikke sne?!