Viser opslag med etiketten Spektakelstrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Spektakelstrik. Vis alle opslag

tirsdag den 14. januar 2025

Restebølgecardigan

Endnu en dejlig cardigan strikket i lager-/restegarn. 

Den brune har jeg fra luksusstrikkeweekend2023, hvor der lå noget på salgs-/byttebordet. 2 nøgler var der af Hjertegarns extrafine merino 150 og jeg ville ikke bare lave en hue. Heldigvis havde jeg en stor rest (en rest + 1 nøgle) i den hindbærrøde. af Tusindfryds Engleuld.

Jeg har efterhånden tit strikket efter opskriften Bølgecardigan fra bogen Spektakelstrik både en model med bølgerne men flest uden.

Jeg lavede en strikkeprøve med de 2 garner for de har ikke samme tykkelse, men det gik heldigvis.


Jeg brugte til str. 1-2 år:

85 gram Hjertegarn extrafine merino 150

40 gram Tusindfryds Engleuld.


torsdag den 16. februar 2023

Stripes overload kid

 Det var efter ønske fra barnemoderen, at jeg købte opskriften. Garnet er også købt efter moderens ønske, så godt jeg kunne, da jeg sammenlignede med et billede.

Hvis det er muligt køber jeg mine opskrifter på Ravelry, så ved jeg hvor de er, hvis papirudgaven bliver væk. Det kunne jeg denne gang og det gjorde jeg.

Das jeg skulle starte løb jeg ind i det første problem - jeg skulle slå op med italiensk opslag og jeg vurderede at det var en god idé. Jeg kender 2 måder at slå op på italiensk og det frem gik ikke af opskriften. Det er ret vigtigt at vide, da man i den ene slår masker op og nærmest tager ud, så der skal man kun slå det halve antal masker op.

Jeg skrev til Spektakelstrik og fik svaret at der lå videoer under produktet.

Det gjorde der ikke, så jeg skrev igen og Spektakelstrik erkendte at det gjorde der ikke, og fortalte at de lå under den voksne model

Så fandt jeg videoen og fik slået op. Da jeg så var færdig med kraven skulle der laves venderækker samtidig med at der skulle skiftes farve på hver anden pinde. Her sukkede jeg igen for der var ingen anvisning på dette, der stod heller ikke hvor man skulle starte vendepindene. Der stod bare "Husk at skifte farve på hver anden pind".

Her gik det noget langsommere med at få svar, så jeg startede ved den nye omgangsstart. Det kunne man godt, men men får at få striberne måtte garnet brydes 3 gange!

Når man sælger en opskrift hvor striberne er designet synes jeg godt at man kan forklare hvordan man skifter farve de svære steder og således undgår at bryde garnet flere gange end højest nødvendigt. Det er faktisk også en hjælp at få at vide, at det er nødvendigt at bryde garnet.  Derudover synes jeg, at man skal skrive i opskriften, hvis har lavet en video, der dækker det sted man er nået til. Jeg har trods alt betalt 60 kr for opskriften.

Jeg har kontaktet designeren, men kun fået venlig svar og forklaringer om at der er en ny hjemmeside på vej. Ikke alle mine punkter er blevet besvaret, men jeg prøver igen.

Men sweateren er blevet færdig og er dejlig varm og blød. Jeg har brugt:

Farve 1:     100 gram peruvian + 2 gram af en anden rest fra lageret i den sidste rib

                 23 gram kid-silk

Farve 2:     98 gram peruvian

                 21 gram kid-silk

Af garnforbruget kan man se at jeg ikke havde garn nok, jeg fandt en blå på lageret og strikkede den sammen med 2 tråde kid-silk. Man skal vide det for at kunne se det.





lørdag den 3. oktober 2020

Stjernetrøje fra Spektakelstrik

 Det er et stykke tid siden jeg købte bogen Spektakelstrik fordi modellerne er lidt anderledes, da jeg kiggede nærmere efter var garnet lidt tykt, så jeg lagde den til side.

Jeg havde noget garn på lager som jeg ville strikke en sweater og så at strikkefastheden på Stjernetrøjen passede perfekt. Mens jeg strikkede var jeg lidt usikker og på hvordan den ville blive. Jeg overvejede at droppe ombukskanterne og strikke rib i stedet. Jeg blev ved ombukskanterne.

Trøjen er strikekt nedefra og da jeg kom til Stjernemønstret blev jeg helt glad - indtagningerne lå så fint i Stjernetrøjen og nu er jeg rigtig glad for trøjen, som bliver en af årets julegaver.