onsdag den 21. februar 2024

Blandet feriestrik

Når jeg skal på ferie vælger jeg mindre og enkle projekter på tynde pinde, så kan strikketiden udfyldes med mindst mulig bagage.

Mens jeg var afsted fik jeg startet og færdiggjort at par andre ting:

 2 nissehuer til Mødrehjælpen, som jeg strikker af restegarn, de er enkle og gode at have klar, hvis man lige skal bruge enkel snakke- eller bilstrik. Og så bliver resterne brugt helt op.

Jeg fik også strikket et par lyserøde Sophie scarfs i kursushåndfarvede garn.De små tørklæder passer mig faktisk fint og da jeg har en del kursushåndfarvede 50 grams nøgler liggende valgte jeg at strikke scarfs af et af dem. Jeg troede kun jeg kunne få et af 50 gram, så jeg strikkede det lille og brugte 18 gram.

Så slog jeg op til et til og strikkede det lige længere og brugte 23 gram.

Det ene bliver givet væk i en pakkekalender ;-)











Når jeg skal flyve som jeg skulle denne gang, undersøger jeg hvad lufthavnene skriver om strikkepinde og Billund skrev at det var OK. Samtidig sørger jeg for at bruge træpinde, som må være mindre truende. Jeg har indtil videre været heldig at få mit strikketøj med i flyet og ofte positiv opmærksomhed fra flypersonalet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar