Til julestrikkeklub hos Garn10 var jeg heldig at vinde i lodtrækningen på indgangsbilletten og jeg vandt 2 nøgler turlis Lima fra Hjertegarn. 2 nøgler er nok mest til en hue og det er i hvert fald ikke mig med turkis op til ansigtet, så jeg valgte at købe 2 nøgler mere med den rabat man får på indgangsbilletten.
jeg forestillede mig at garnet skulle bruges til en cardigan og efter en del eftersøgning (og at jeg ikke ville købe opskrifter) fandt jeg modellen "Tvilling" fra bogen "Vokseværk af Susie Haumann. Tvilling er strikket i Peruvian med en følgetråd og heldigvis fandt jeg 2 nøgler mørk turkis kidsilk på mit lager.
Jeg strikkede str. 2 år og efter opskriften, men gik en halv pindestørrelse ned til ribben.Jeg fandt de fineste knapper i knappekassen.
Jeg synes den er blevet fin og er nu kommet i gavekassen, måske bliver den til lillebror, som nu er 1 måned gammel.
Jeg brugte
Peruvian: 188 gram
Peruvian: 188 gram
Kid-silk: 34 gram
Ingen kommentarer:
Send en kommentar