torsdag den 8. december 2022

Balancesjal

 Et sjal pr. kvartal - strik danske sjaler med Jaffelaf - 2 gode hashtags, som jeg har deltaget i i år.

4. kvartals sjal er balancesjalet af Lykkefanten - et flot sjal som man bruge rester til. Lykkefanten går ikke op i hvilket farver det drejer sig om, men grupper af hvor stærke farverne er. Det var lige et lille benspænd, som udsætte starten på mit sjal. Til sidst fik jeg grupperet farver og kom i gang . det at man skal løfte en maske over nogle andre gjorde at jeg ind i mellem må holde nogle pauser, men det var sjovt.

Nu er sjalet færdig og det er blevet stort - større end efter opskriftens mål. Jeg kunne godt se at strikkefastheden skred på grund af de masker der skulle løftes over. Det skulle have målt 210 cm, mit måler 250 cm og højden er også 5 cm højere.  

Jeg havde mange overvejelser over hvilken farve kantblonden skulle have. Jeg valgte mellem gul, orange og pink. De var faktisk pæne alle 3, den gule var dog for meget genganger i forhold til striberne. Jeg valgt med hjertet: Pink.

Jeg brugte 1342 m / 396 gram.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar