fredag den 15. marts 2019

Lillesøsters romper bliver lillebrors romper

Jeg har tidligere strikket rompers, men brugt en opskrift fra Mayflower, som egentlig er retstrikket. Jeg ændrede den opskrift så det blev retstrikkede kanter og ellers glatstrik.

Resultatet blev således:

Nu er jeg så igang med barselsgaver til den lille familie, som ønsker sig tøj i naturfarver (det er lidt svært for mig). Jeg synes jeg fik lidt mere spræl, hvis jeg nu strikkede i en anden slags garn. Jeg smuttede i Garnkisten for at købe et nøgle "A Hint of Petiteknit". Stor var min skuffelse, da jeg så at speckels'ne var blå og ikke brune, som jeg troede da jeg kiggede på billedet. Nu kan jeg godt se, at de er blå.

Jeg kom mig hurtigt overskuffelsen og fandt noget BFL sock, som også er fra Sysleriget: Head over Heels og jeg blev meget hurtigt glad for den.

Der skulle bruges følgetråd, men inden jeg købte det tjekkede jeg lige Ravelry. Jeg havde en fin lysegrå Fin Alpaka på lager. Det er jo godt at få brugt også.


Den er nu også færdig og jeg er vældig tilfreds, jeg synes den er superfin.

Jeg har brugt 30 gram til str. 0-3 mdr og ca 20 gram Fin Alpaka. Strkkefastheden var til den store side, men det ville blive for knudret, hvis jeg gik en pindestørrelse længere ned. Da den blev en anelse bredere, forlængede jeg den også en lille smule og stropperne er jo retstrik, så de kan strække sig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar