søndag den 20. marts 2016

Yamagata

Så blev endnu en fin klar. Jeg har igen strikket for Garnkisten. Modellen hedder Yamagata og opskriften er lavet af Kaffe Fassett, den er strikket i Rowan garn: Kidsilk Haze og Pure linen. Jeg har strikket str. M.

Den er strikket med for- og bagstykke og kuppelærmer, så der skulle monteres. Så kan jeg lige høre for mig, at mange vil sige, at den bare kan laves om og strikkes på rundpind og høre store suk! Men jeg læste hos en anden blogger (jeg tror det var Lene), at hun er stor fortaler for sidesømme, da de kan hjælpe en model med at holde formen. Når man strikker disse 2 kvaliteter sammen tror jeg det er en god ting med sidesømmen til at holde det sammen.

Jeg startede 5. marts og blev færdig den 19. marts med den sidste montering. Det sidste har ventet siden i mandags, da jeg startede på et kursus som leder til til en eksamen som giver certificering. Der er meget man skal lære og der fyldes på i 3 dage. Så meget at det kræver hjemmearbejde - så den tid der blev tilbage skulle bruges på rigtig strik. Og nu du spørger: Jo tak det gik godt - rigtigt godt. Så jeg er bare så glad, stolt og tilfreds.

Nå tilbage til Yamagata. Der er beregnet 2 * 25 grams nøgler samt ialt 7 nøgler Pure Linen til farverne. Der er 2 nøgler til "bundfarven" og 1 enkelt nøgle til de 4 andre farver, men 2 nøgler til en af farverne. Det undrede jeg mig over, da den farve ikke så ud til at blive brugt mere end de andre. Det blev den heller ikke, så den kommer ubrugt tilbage til Garnkisten.

Til "bundfarven" har jeg 55 gram og til striberne er der brugt mellem 31 og 37 gram. Af kidsilk'en er der brugt 40 gram, men den har jeg også syet sammen med - i dobbelt tråd. Jeg har også strikket og vasket en strikkeprøve, så der er garn nok.

Det er en fin og let bluse, som bare vejer 230 gram. Det er da en fin bluse til at lune lidt på en sommerdag/-aften.



7 kommentarer:

  1. Hvor er den fin. Og det er korrekt, at man ikke altid kan strikke alt på rundepinde. Nogen modeller og garn kræver en sidesøm, for at det bliver pænt.
    Tillykke med eksamen

    SvarSlet
  2. Den er super flot! Og hold da op du er hurtig strikker!!! Flot at du klarede eksamen tillykke!

    SvarSlet
  3. Den er vel nok flot, og farverne er rigtig smukke sammen

    SvarSlet
  4. Hvor er den lækker og ja - jeg er meget stor tilhænger af sidesøm, det giver mere velsiddende strik :-) Tillykke med eksamen og rigtig god påske :-)

    SvarSlet
  5. Den er supersød og sikkert en god ide med sidesøm.
    Hjertelig tillykke med din flotte eksamen, det er godt gået.

    SvarSlet
  6. Uh - den ser da ellers lækker ud ! og de garner ! så bliver det vist ikke meget bedre. Så flot. Og tillykke med certificeringen.

    SvarSlet
  7. En lækker kvalitetsbluse! Jo sidesømme er en nødvendighed til nogle modeller. Jeg er tilhænger af begge metoder, dog med variation så jeg ikke kun sidder med top-Down modeller og strikker mine arme ømme. Jeg bytter lidt rundt en gang imellem. Det er gået hurtigt med denne bluse, du må have tunede pinde ;-) tillykke med eksamen. Hav en fortsat god påske.

    SvarSlet