fredag den 14. november 2014

Sit helt eget formål

Jeg oplever det så tit - garn jeg køber til lager og som jeg ingen plan har med, det ligger bare og venter også en dag så er det bare helt oplagt. Da min lokale Drops-butik solgte ud af Drops Ice købte jeg noget hvidt til nogle superfine grydekapper. Der røg også noget rødt, lidt pink og lidt sort med.

Jeg har strikket en del grydelapper i rødt og hvidt og det andet har ligget og hygget sig.

Andendatteren har et par gange mumlet, at hun manglede en posebrødkurv - jeg troede det var sådan en syet mærkevare en som hun ønskede sig. Men fornylig fandt jeg ud af at det skulle være en posebrødkurv for at den ikke skulle fylde for meget i skabet og den måtte gerne være hæklet eller strikket.

Julie har en meget stilfuld indrettet lejlighed med mange fikse ting holdt strengt i sort og hvidt også naturmaterialer. Dog har de unge mennesker et stort farvestrålende maleri.¨

Når jeg nu ville hækle en brødkurv til Julie kom det sorte Drops lige til sin ret :-)

Jeg fik ondt i halsen midt på ugen og min stemme har været lidt hæs og i aftes gik det helt galt med nys og næsepudsning. Når man ligger i sengen er hækling nemmere, så jeg fik lyst til at lave Julies brødkurv.

Jeg har taget udgangspunkt Drops 151-48 mest fordi jeg aldrig kan huske hvordan man hækler fladt, men nu tror jeg snart jeg kan huske det.Jeg hæklede efter opskriften også hæklede jeg hanke ved at hækle 7-8 luftmasker og sprang nogle masker over i hver sidse og så hæklede jeg 3 omgange fastmasker så hanken blev lidt solid.

Hankene gør det nemmere at transportere den meget slappe brødkurv, jeg ved for jeg har hæklet en vi bruger i båden.

 Sort er håbløst at fotografere på denne tid af året, jeg bruger endda mit bedste kamera (ikke mobilen), så derfor får i 2 billeder. Et hvor kurven er sort og et med ekstra lys så i kan se den ;-)

Så glæder jeg mig til på mandag, hvor jeg kan give brødkurven til Julie :-)

Ja for Julie og jeg kører sammen 3 gange om ugen. Julie har nemlig fået praktikplads og efter følgende deltidsjob i et halvt år på min arbejdsplads i Silkeborg - en rigtig lille networking-historie :-)

1 kommentar:

  1. Tillykke med det :-) God ide med sådan en brødkurv, der ikke fylder i skabet. Og så er det jo fint, at du laver den i den "rigtige" farve :-) Der kommer altid det rigtige projekt til lagergarnet ;-)

    SvarSlet