Jeg arbejder stadig på at bruge det Sanne Fjalland garn op, jeg købte da hun stoppede med at sælge garn. Det er lidt sært, at købe 50 gram af en farve, som man ikke har nogen plan med, men jeg gjorde fordi farven var pæn og jeg gerne ville have noget af det.
Jeg strikkede Viggos vest i str. 6-9 måneder - vesten i Susie Haumanns hæfte Babystrik på pinde 3.
Jeg brugte 50 gram - heldigvis indeholdt feddet 56 gram, så der er en lille rest.
Jeg vinder ikke så tit til banko, men til Garnkistens julebanko vandt jeg!! Hvor hyggeligt.
Gevinsten var 3 nøgler Merci + en Filcolana opskrift på en bluse. Jeg stillede det bare op hylden så kunne jeg lige snuppe det en dag jeg ikke lige havde noget klar.
Merci føles vidunderligt blødt af et bonuld-/uldgarn at være og jeg har undret mig! Jeg har en sær ide om at Merci var et rent bomuldsgarn engang for længe siden?
Jeg synes at blusen lidt irriterende at strikke bl.a fordi man lige strikker strukturmønstret omvendt efter der er delt til knapstolpe og designeren skriver intet om det.
Blusen er blevet fin også skal nok blive brugt - engang!
Efter at have strikket den lilla og hvide Key sweater dukede jeg ned i lageret af Peruvian, da jeg havde en del Peruvian på lager, det er et de garner jeg har købt når der var tilbud og ophørsudsalg.
Først strikkede jeg den mindste størrelse og bundfarven var fra lageret.
100 gram af kontrastfarven brun
142 gram af den råhvide bundfarve.
Jeg har stadig rester 3 farver hvor jeg har nok til kontrastfarven i 3 af den mindste sweater. Nogen af dem mere farvestrålende.
På et udsalg havde jeg købt blåt Isager Highland Wool til Annette Danielsens "Havfruerne" og opskrift og garn lå klar i en projektpose.
En dag blev jeg klar over at jeg ikke orkede alle snoningerne og jeg måske slet ikke ville få den brugt. Jeg fik en ide om at bruge garnet til babytøj og jeg fandt Eigils bluse og bukser i en af Susie Haumanns bøger. Der skulle bruges en farve mere og jeg overvejede noget råhvidt Super Soft, men til besluttede jeg mig for at købe et nøgle råhvidt Isager Highland Wool.
Da jeg var i La Santa med Strong Curves delte jeg værelse med Lene og Anita. Som jeg plejer havde jeg strikketøj med og til turen havde jeg valgt små projekter som bl. a Sophie Scarfs. Lene og Anita synes det gik hurtigt og pjattede med at jeg da kunne strikke til dem.
Det synes jeg var sjovt, men gik og tænkte hvilken farve mon de vil have...
I påsken besluttede jeg mig for et blåt til hver og jeg fandt 2 nøgler med mit kursusplantefarvede garn frem. Det var nok med et nøgle så de er helt ens - bortset fra længden.
De fik tørklæderne til første træning efter påske og blev meget glade for deres påskeæg, som de kaldte dem ;-)
Jeg har vundet håndfarvet garn flere gange og det er blevet gemt til en helt særlig lejlighed og så ligger de jo bare der og venter, for jeg synes aldrig noget er specielt nok. Men det besluttede jeg skulle det være slut - i gang med at bruge det fine garn.
Jeg lavede mange strikkeprøver og synes det blev bedst kombineret med lysebrunt Austermann Merino lace.
Jeg brugt 50 gram EDUP Merino nylon som jeg vandt i en giveaway, da Malene fra daværende Malenes kreaverden kom op på 1500 følgere og 14 gram Austermann Merino lace
Knapperne fandt jeg i knappekassen/-reolen.
Januar 2018 vandt jeg 3 fed garn fra Frisenvang og jeg valgte det tyndeste, da jeg tænkte så kunne jeg strikke en bluse til mig selv. Da jeg fik garnet følte jeg ikke garnet egnede til en bluse tæt på kroppen. Jeg lagde det til side og tænkte det kunne bruges som følgetråd.
Sidste var jeg et arrangement som Garnkisten holdt sammen med Hornvarefabrikken og vi fik en goodiebag med bl.a. 2 ngl Alva og en opskrift på et lille blødt retrille tørklæde. Jeg tænkte Alvaen kunne bruges til noget andet, men at kunne lave et tørklæde i Frisenvang-garnet.
Jeg begyndte på sjalet maj 2024, men læste opskriften forkert og undrede mig flere gange. I år tog jeg det op igen - egentlig med tanke på at trævle det op og give garnet til velgørenhed. Jeg strikkede videre på det og så opdagede jeg hvad der var galt og pillede op.
Jeg kunne ikke give garnet væk alligevel og strikkede nu sjalet som opskriften beskrev.
På grund af strikkefastheden valgte jeg at strikke en ekstra stribe og lukkede af. Mens så sad jeg og kiggede på det resterende garn og tørklædet og tørklædet kunne kun vinde ved at blive lidt større så jeg pillede aflukningen op og strikkede en stribe mere.
Så var der ikke ret meget garn tilbage og det gik så til velgørenhed.
I 2019 besluttede jeg at bruge garnet som følgetråd til en lille sød cardigan fra Annette Danielsen bog Noahs Ark.
