onsdag den 8. januar 2014

Athena gudedatter

Jeg købte garnet på min egen lille garnstafet på Læsø i juni og jeg vandt garnet op 1. nytårsdag. I går blev jeg færdig med at strikke, jeg mangler ganske lidt montering, men jeg tog et billede nu for at der ville være lidt lys, men det er ikke særligt meget. Det var faktisk lysere da jeg tog billedet.
Men her er den, meget skøn og varm. Den er strikket med Hedegarn og Klitgarn fra Læsø Uldstue med begge tråde. Jeg måtte fra p. 6 til p. 7 for at opnå strikkefastheden. Jeg har brugt 308 gram koksgråt Hedegarn (616 m) og 148 gram koksgråt klitgarn (591 m) og i råhvidt 105 gram Hedegarn (210 m) og 54 gram Klitgarn (215 m).

Jeg har ændret halsen til en "rigtig" rullekrave, ellers har jeg stort set fulgt opskriften.

Jeg kan rigtgit godt lide garnet, det var dejligt at strikke af og jeg er spændt hvordan det arter sig i vask. For et stykke tid siden har jeg skrevet en del om vask af uldgarn, da jeg havde  nogle dårlige oplevelser, i denne opskrift er der anvisninger på hvordan man skal vaske trøjen. Jeg  hæfter mig ved at de gør opmærksom at 1. hold skyllevand skal have samme temperatur, som det vand der blev vasket i. Den fejl har jeg garanteret lavet nogle gange

9 kommentarer:

  1. Det er en smuk sweater du har strikket.

    SvarSlet
  2. Mums en lækker sweater, jeg måtte op på pind 9 istedet for 7 det har jeg aldrig prøvet før til den trøje jeg strikker nu, den skal også håndvaskes så tak for at skrive det med skyllevandet

    SvarSlet
  3. Wauw den er flot, så kan sneen bare komme an.
    Det med skyllevandets temperatur kan jeg godt genkende. For rigtig mange år siden tog jeg et kursus i plantefarvning. Der lærte vi, at forskellen på vandbadene aldrig må være mere end 15 grader, for så krymper ulden. Vi varmede ulden op til 90 grader og det skete der ikke noget ved. Det er forskellen i temperaturer der får ulden til at krympe. En vaskemaskine, der vasker på uldprogram 30 grader og har et skylleprogram på 5 grader har en forskel på 25 grader, og det duer ikke.

    SvarSlet
  4. Den er bare totalt flot. Og jeg ved at garnet er lækkert - især efter vask. Har selv strikket i både hede- og klitgarnet fra Læsø Uldstue. De har så mange flotte modeller der oppe.

    SvarSlet
  5. Hvor er det en smuk trøje i en fin farve. Jeg besøgte Læsø Uldstue for år tilbage et spændende sted med mange fin strikting

    SvarSlet
  6. Fin, fin sweater - og helt perfekt til dig (tænker den er varm!!!). Jeg ville få et hedeslag i den, så selvom jeg elsker højhalsede modeller må de vige.....(Tempelblomst går an fordi man bare lige kan strække armene lidt så "kommer der luft ind" :-))

    SvarSlet
  7. Den er godt nok blevet flot - og det gik da godt nok stærkt med at få den lavet:-)

    SvarSlet
  8. Hvor er den superflot - dejlig at se et nyt mønster på en kendt trøje

    SvarSlet
  9. Flot trøje - og sikken en fart der er på dine strikkepinde :) men det har der jo været hele sidste år. Ret imponerende med de næsten 20 kilo garnforbrug i 2013

    SvarSlet