torsdag den 26. december 2013

Kjole til Lilly Anna

En af mine Osmond-veninder har arvet familiens 108 årige porcelænsdukke med ægte hår. Dukken har ikke så meget tøj, så Helle spurgte om jeg strikke en kjole, en hætte og et dukkesvøb. Ddet store problem var så at finde ud hvilken kjole hun ønskede, men til sidst fandt vi via Ravelry en passende kjole. Men det var uden opskrift så jeg søgte på nettet og fandt den ikke, jeg nåede også at skrive til nogle garnforretninger, som sælger Sandness-garn, for at høre om jeg kunne købe den hos dem.

Så kom jeg i tanke om at jeg havde nogle opskrifter på dukketøj i mine gemmer og tænk så var den der! Opskriften er fra et ugeblad fra 2002, det er dejligt når gemme-genet kan bruges til noget.

Opskriften er til Babyborn-dukker og Lilly Anna er noget længere, Jeg strikkede bærestykket og da vi mødtes til julefrokost fik vi taget mål og kjolen skulle være ca. 10 cm længere og måtte gerne blive bredere så jeg målte og regnede og har lavet lidt større afstand i mellem zig-zag borterne og en ekstra bred bort forneden.

Nu ligger den så fint og tørrer.

Jeg har brugt 2 ngl. Arwetta, som har også har tænkt mig at bruge til det royale dukkesvøb, men nu skal jeg lige have en pause fra p. 2,5 :-)


11 kommentarer:

  1. Dejlig overraskelse når ens gemmebunket viser sig at være det værd. Utrolig flot kjole.

    SvarSlet
  2. Hvor er det en fin dukkekjole. Herligt at du i dine gemmer havde den helt rigtige opskrift. Forøvrigt er garnet du har brugt det rigtige til strikket dukketøj, også selv om der skal bruges p 2 1/2. Glæder mig til at se dukkesvøbet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, jeg er glad for at vide at det er det rigtige garn, jeg har ikke strikket så meget dukketøj.

      Slet
  3. Hvor er det bare en fin kjole - og dejligt når man lige kan finde det man skal bruge i sine gemmer :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mona - ja det er dejligt hver man bruger noget fra gemmerne

      Slet
  4. Hvor er den yndig, det var heldigt du fandt en opskrift.
    Jeg har også nogle søde babyborn opskrifter liggende, men det har du jo ikke meget glæde af nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak alligevel - hvis jeg ikke havde fundet en løsning så havde jeg skrevet om det på bloggen

      Slet
  5. Hvor er den blevet fin, Susanne - jeg glæder mig til at se den i "levende live", når dukken engang får den på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Maj-Britt - jeg glæder mig også til at se den på.

      Slet
  6. Kære Susanne

    Sikke et fint stykke arbejde.
    Rigtig Godt Nytår, vi ses i 2014, kh. Stine:)

    SvarSlet